Pædagogisk læreplan

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

I Vejle kommune arbejder alle daginstitutioner også ud fra KIDS, som er et redskab der understøtter den kvalitet i pædagogisk praksis, som er afgørende for at vi lykkes med at skabe trivsel og udvikling for alle børn. 

KIDS og ny styrket læreplan indgår altid når vi planlægger og evaluerer vores praksis. 

I det følgende kommer der en præsentation af Børnehuset Mælkevejen og Helgesvejs Børnehave – hvor ligger vi, hvordan har vi indrettet os og til sidst vores pædagogiske profil.

Velkommen til Børnehuset Mælkevejen/Helgesvejs Børnehave, der er en institution bestående at en vuggestue afdeling og 2 børnehaver, hvoraf den ene er en lille afdeling, der fysisk ligger i 3 sammenlagte lejligheder i en boligforening i 500 meters afstand fra den større afdeling.
Der er et tæt samarbejde mellem alle afdelinger, og der er ofte ture ud af huset hvor vi besøger hinanden. 
Mælkevejen er et aldersintegreret hus og
Helgesvej er funktionsopdelt hvor alle rum er indrettet som forskellige legerum – dukke, læse eller naturstue.
Vi ligger i Vejles midtby/vestby og modtager børn fra området. Børnene kommer fra familier med forskellige forudsætninger og baggrunde, også kulturelle og en del kommer fra tosprogede familier. Vi har byen, kulturen og naturen tæt på.

Den gennemgående, pædagogiske røde tråd i institutionen er:

Relationer
Vi har fokus på de anerkendende relationer. Det vil sige, at vi bliver til i samspil med andre og vi blandt andet er med til at skabe os selv ved at blive skabt af andre. Derfor må vi blive mødt og anderkendt af voksne og andre børn. Den voksne må være ansvarlig for relationen og skabe rammerne, vise omsorg og støtte og anerkende barnet. Vi viser børnene, at de er en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden ud fra de forudsætninger, vi har.

Læringsmiljøer
Det har stor betydning, hvordan rummenes indretning og legemiljøerne ser ud. De forskellige rum og hverdagens indretning i institutionen giver mulighed for leg i tæt voksenkontakt, få afbrydelser, ro og fordybelse. Den voksne må her være nærværende, opmuntrende, deltagende og møde barnet med nysgerrighed. Børnene skal lærer sammen med den voksne – hvordan kommer jeg i leg, hvad kan jeg lave i de forskellige rum og hvad skal jeg lege. 

Temaarbejde
At arbejde temabaseret, i projekter, er et godt udgangspunkt for samarbejdet de voksne imellem og er med til at sikre, at vi arbejder efter en samlet pædagogisk retning. Vi arbejder med forskellige temaer over to måneder og det kan være eventyr, spiring, cirkus eller vores højtider. Her arbejder vi med, hvad børnene er/bliver optaget af – børnenes spor og initiativer. Både i de planlagte aktiviteter, lege og det spontane og i rutinerne i dagligdagen. Vi læner os op af Daniel Sterns læringssyn: "Børn er født med evnen til at lære, hvis de får de rigtige betingelser".

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

I det kommende afsnit vil vi beskrive institutionens pædagogiske grundlag, hvor følgende elementer indgår: Børnesyn, dannelse, børneperspektiv, leg, læring og børnefællesskaber og pege på, hvordan det kommer til udtryk hos os i hverdagen med børnene.

Børnesyn og dannelse
Den styrkede pædagogiske læreplan danner rammen for den pædagogiske praksis i Børnehuset Mælkevejen og Helgesvejs Børnehave. FN’s børnekonventions fokus på børns demokratiske rettigheder og herunder ret til leg og medbestemmelse er det grundlæggende udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan. Det pædagogiske grundlag bygger på et børnesyn hvor det at være barn har en værdi i sig selv og hvor børn er aktive medskabere af egen læring. Med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag arbejder vi for at skabe rammerne for et trygt læringsmiljø der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i et børneperspektiv og værner om børns leg, fantasi og det gode børneliv.
I Mælkevejen/ Helgesvej foregår børns leg, dannelse og læring i forpligtende børnefællesskaber, som de voksne sætter rammerne for.

Børnefællesskaber
Børns relationer til andre børn og voksne spiller en central rolle i deres hverdagsliv. At kunne indgå i forpligtende fællesskaber og knytte venskaber har betydning for børns trivsel, udvikling og læring. I legen oplever børn med- og modspil og dannes i samspil med andre børn og voksne. Alle børn er unikke og udvikler sig i forskelligt tempo. Vi møder det enkelte barn hvor det er i sin udvikling og tager ansvar for at opstille alderssvarene og individuelle krav der understøtter barnets udvikling og deltagelsesmuligheder. Vi skaber betingelser for, at alle børn oplever sig som en aktiv del af et legefællesskab ved at arbejde med differentierede og fleksible deltagelsesfællesskaber.
Vi har fokus på børnenes indbyrdes relationer og venskaber og støtter børnene i at prøve sig selv af i forskellige sociale sammenhænge. Vi guider og vejleder børnene i at takle og håndtere afslag i legene, således at de udvikler deres handlemuligheder og kommer videre når legen går i stå. Vi drager omsorg for børnene og støtter dem i et varieret følelsesliv hvor der er plads til også at være sur, vred eller ked af det. Vi lytter til børnene, anerkender deres følelser og opmuntrer dem til at finde nye veje. Vi er aktive deltagere i lege, hvor der er behov for ekstra støtte, guidning og rammesætning for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Børnefællesskaber etableres på tværs af alder, køn og kultur og som forældre ligger der et vigtigt medansvar for at støtte op omkring de sociale fællesskaber i institutionen. Vi ønsker en åben kultur, hvor alle børn og forældre føler sig som en betydningsfuld del af fællesskabet.
I Mælkevejen/ Helgesvej skaber vi rum for refleksion og inviterer børnene til at deltage aktivt i sociale fælleskaber, hvor de kan undre sig, stille spørgsmål og blive udfordret. Ved at spørge ind til børnenes interesser og ved at observere børns lege, legesteder og mange varierede udtryksformer får vi øje på det, der giver mening for børnene i deres hverdagsliv. Det er som ofte noget andet og mere fantasifuldt, end det vi voksne kan forestille os eller tillægger betydning. Det er derfor værdifuld viden som vi bruger aktivt, når vi skaber aktiviteter for eller sammen med børn. Vi etablerer åbne, eksperimenterende og kreative læringsmiljøer, med plads til at afprøve sig selv, fjolle og slippe fantasien løs.

Legen
Legen har stor betydning i Mælkevejen/Helgesvej, den har en værdi i sig selv og er en gennemgående del af børnenes hverdagsliv i daginstitutionen. Legen er børns naturlige måde at være i verden på og er karakteriseret ved at være frivillig, formålsløs og social. Børn udtrykker sig, ytrer sig og skaber mening i deres tilværelse gennem legen. Herigennem fremmes deres fantasi, initiativer, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Børn lærer især gennem legen og udforsker verden gennem deres krop og sanser. Læring skal dog forstås bredt, da læring foregår gennem hele dagen. Den legende og eksperimenterende tilgang er hel central både i de spontane lege, rutinesituationer og i de vokseninitierede aktiviteter.
I institutionen vægter vi, at børnene oplever så få afbrydelser som muligt i deres leg. Det er af stor betydning, at de har de bedste betingelser for at fordybe sig i selvorganiserede leg. De fysiske rammer må lægge op til leg i mindre børnefællesskaber. Der må være gode muligheder for at udforske forskellige lege og plads til både de stille og de mere larmende, pjattede eller skøre lege.
Legen er det livsrum, hvor der er mest på spil for barnet. I legen øver de sig og får adgang til en anden verden. De kan springe ud og ind af legen og tilbage til den trygge verden. De kan eksperimentere med følelser som f.eks. frygt, fryd, vrede, tilknytning – at bekæmpe drager, redde prinsesser, overvinde, knytte sig til, sige til og fra og forskellige rolle/familie lege.
De voksne må turde gå ind i legen på børnenes præmisser, blive nysgerrige og forholde sig åbne overfor, hvad børnene er optaget af og hvad der følelsesmæssigt er på spil. De må gå foran og følge barnet og skabe rammerne for et udviklende legemiljø. Understøtte og hjælpe, være lydhøre og justere sig. Ofte kan vi voksne bedst lide de harmoniske lege, men vi må blive mere optaget af de vilde og pjattede lege, hvor der er mere på spil.
De voksne skal være deltagende, opmærksomme og kommenterende, uden at være direkte med i legen. De må ikke overtage styringen af legen, men støtte børnenes egen udforskning. De voksne er rollemodeller.

Et eksempel er, når de ældste børn i børnehaven leger, så forbereder de sig på det kommende skoleliv. De øver sig og udvikler kompetencer som fleksibilitet, initiativ, forhandling, fantasi, løse konflikter og være i sociale fællesskaber. De knytter venskaber og får styrket deres følelsesmæssige, sociale og personlige liv.

Arbejdet med børns fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

I Mælkevejen/ Helgesvej har vi skabt et trygt og fleksibelt læringsmiljø, hvor (vi efterstræber at) alle børn bliver set, hørt og taget alvorligt. Børnene indgår i forpligtende, demokratiske børnefællesskaber og har medindflydelse på lege og andre betydningsfulde aktiviteter i deres hverdagsliv. Børn dannes igennem mødet med børn og voksne i hverdagslivet i daginstitutionen og forankrer værdier, viden og kompetencer som styrker dem i at kunne orientere- og begå sig senere i livet. Eller i en global/ digitaliseret verden.
I praksis betyder dette, som tidligere beskrevet, at vi arbejder pædagogisk med temaer/projekter, indretningen af læringsmiljøet og den voksnes rolle. I temaarbejdet bliver der taget udgangspunkt i det, som børnene er optaget af lige nu og der bliver kigget på, hvad den aktuelle børnegruppe, har brug for. Her må de voksne en gang dybere ned og udfordre børnene, men på det, som de i forvejen er optaget af, så børnenes naturlige nysgerrighed bliver fastholdt og udviklet. Undervejs i temaet må den voksne kunne iagttage og reflektere og måske ændre kurs – justere sig.
I læringsmiljøet har tingene, farverne, billeder, m.m. betydning for, hvordan børn leger, lærer og udvikler sig. Hvordan er rummene indrettet og udsmykket, er der motiverende legemuligheder. Vi må se verdenen ud fra børnenes perspektiv i legemiljøerne, så de får lyst og mod til at deltage.
Pædagogik i hverdagens rutiner og synet på, hvad børn kan erfare og lære i alle ”mellemrummene”. Det vil sige de mere rutineprægede aktiviteter som at modtage barnet om morgenen, at spise sammen, garderoben med tøj af og på, bleskift og søvn. Dette sker hver dag og hele tiden og er derfor et meget vigtigt lærings- og udviklingsrum. Her øver børnene sig sammen med voksne på: At hjælpe andre, at blive selvhjulpne, være en del af et fællesskab, indlevelse og forståelse for andre og mange andre vigtige egenskaber.

Et eksempel fra praksis er den daglige rutine som oprydning. Det kan let bliver en hurtig overstået aktivitet: ”åh, nu skal vi rydde op igen og slutte legen”. De voksne er deltagende og understøttende og vi taler om, at det har været en god leg, at vi hjælper hinanden med at rydde op, så det bliver godt at komme herind for de næste – og legen kan forsætte efter maden.

Derfor er hverdagens rutiner i institutionen ikke bare rutiner, men velbegrundede pædagogiske overvejelser i forhold til, hvad det enkelte barn og gruppen har brug for.

Børnehuset Mælkevejen / Helgesvej ligger midt i byen, med familier der har forskellige kulturelle baggrunde. Vi skal derfor navigere i forskellige måder at kommunikere på, samt tage ansvar for at sikre forældres forståelse for de rammer, deres barn indgår i hver dag. Derfor skal vi være særligt opmærksomme på, at de overordnede principper for det gode forældresamarbejde, kræver forskellighed i måden vi samarbejder på.

• Når et barn starter i institutionen, har familien inden da været på besøg. På dette besøg har vi en god dialog med forældrene, der bidrager til kendskab til barnet og evt. kendskab til særlige forhold i familien. Vi viser dem rundt og indvier dem i, hvordan en hverdag kommer til at se ud for deres barn, samt hvad der er vigtigt for forældre at være opmærksomme på for at sikre barnets trivsel, læring og udvikling hver dag - hvad skal barnet have med / ikke have med hjemmefra, hvordan forældre understøtter en god opstart for deres barn, forventninger til at syge børn bliver hjemme m.m.
• Efter 3-4 måneder inviterer vi forældrene ind til en samtale, hvor vi samler op på barnets opstart, ud fra de observationer vi har fra hverdagen. Her kan også iværksættes tidlig opsporing på eventuelle bekymringer for et barns trivsel, så forældrene er de første der inddrages
• Forældre inviteres også til samtaler i barnets overgange fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole
• Igennem barnets tid i institutionen har vi løbende dialog med forældre i hverdagen. Når det handler om det enkelte barn, er vi altid i mundtlig kontakt med forældre. Når det gælder institutionen som helhed, er kontakten elektronisk gennem beskeder på Aula og den daglige dialog
• Vi hilser på alle forældre i aflevering og afhentningssituationer, og stiller os altid til rådighed, hvis barnet er udfordret i situationen eller forældrene har brug for en snak
• Vi opdaterer forældre, når der er nye ansatte i institutionen, og sørger for, at der er billeder af alle personaler med navn, så de ikke er i tvivl om, hvem de ansatte er. Nye ansatte hænger ligeledes et kort skriv op om, hvem de er og hvad de tidligere har lavet, så vores forældre kender lidt til personalets faglige baggrund
• Forældre har mulighed for at få et indblik i hvilken udvikling/ læring børnene har været en del af i løbet af dagen, gennem den logbog personalet skriver i, understøttet af billeder for at tilgodese familier, der er begrænset i at læse dansk og for at inddrage børnene – Forældre har også mulighed for at deltage i en hverdag, hvis der er brug for mere viden og forståelse for, hvordan der arbejdes pædagogisk med at tilgodese trivsel og læring for alle børn. Vi inviterer forældre til fælles arrangementer som sommerfest, valg til bestyrelse, forældrekaffe og arbejdseftermiddage, hvor vi giver muligheden for at forældre indbyrdes mødes, og mærker det fælleskab institutionslivet også er
• Alle forældre kan gå i dialog med forældrerepræsentanter fra bestyrelsen, hvis de har brug for at forstå institutionens overordnede principper og pædagogiske ramme, ud fra andre forældres perspektiv og kendskab til institutionen

Vi arbejder ud fra den overordnede retning, der siger, at ”børns udsatte positioner” afhænger af hvilke læringsmiljøer og rammer, vi tilbyder. At vi i høj grad har fokus på at guide børnene på vej, når det bliver for vanskeligt for dem selv at være i det sociale samspil. Det kræver af os, at vi er nærværende og omsorgsfulde voksne, der engagerer sig i aktiviteter og lege. -”ned på gulvet og sidde og bare være til stede”. For at kunne navigere i det inkluderende fællesskab, er det helt centralt for børn i udsatte positioner, at de bliver set, hørt og medinddraget. Vi skal være medskabere i et fællesskab om barnets interesser og lege, så andre børn opdager dets styrker og barnet vil erfare at de har en værdi som menneske og bidrager til fællesskabet.
Vi skal være optaget af børnenes intentioner i børnefællesskabet, da visse udfordringer ofte knytter sig til vores måde at organisere os på, - og måden vi forstår børnene på.
I vores pædagogiske arbejde betragter vi konflikter som udviklingsmuligheder, idet vi forholder os nysgerrige og udforskende i konflikten og hermed opnår nye forståelser for det fremadrettende pædagogiske arbejde og det dynamisk udviklende læringsmiljø.

Børn, der befinder sig i en udsat position, kan være det af flere årsager. Derfor er det vigtigt, at vi forholder os til, hvad der er på spil i barnets liv og hvilke pædagogiske tiltag, det kalder på.
Det kan være årsager, der knytter sig til specielle ”her og nu” forhold, som f.eks. sorg over et dødsfald eller en skilsmisse i familien. Barnet kan være udsat hvis det er ny i en gruppe, eller føler sig ensom, hvis ens bedste ven flytter.

I Mælkevejen og Helgesvej er målet at alle børn skal opleve trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi arbejder ud fra den tanke, at et godt personligt og fagligt kendskab til det enkelte barn og dets sårbarheder, giver en optimal mulighed for at inkludere barnet i vores pædagogiske læringsmiljøer.
Det kan være, at et barn kræver en særlig forberedelse på, hvad der kommer til at ske, eller det kan være at turen kræver, at der skal være en voksen tæt på. Eller måske skal det nye barn på stuen støttes i sine legerelationer i form af en særlig aftale om leg i dukkekrogen med et andet barn. Eller barnet har brug for en lille overskuelige gruppe med få børn og en voksen.

Der ligger ikke negative intentioner bag et barns adfærd, så det er vigtigt, at den voksne tager ansvaret for relationen og skaber ro, tillid og forudsigelighed. At give barnet mulighed for at blive guidet og spejlet.

En del af vores læringsmiljøer er hverdagens faste rutiner, - aflevering, frokost, garderoben, samling osv. I forhold til disse rutiner og faste overgange, arbejder vi med nogle klare aftaler, hvor de voksne kender deres rolle og placering og hvilken støtte der er i fokus til det enkelte barn. Det kan bestå i faste pladser ved frokosten, hvor børnene har en plads, der passer til deres behov, eller aftaler om hvor mange børn, og hvilke børn, der må være i garderoben, så det ikke bliver for hektisk og uoverskueligt.
Vi skal som pædagogisk personale, hele tiden tage udgangspunkt i, og holde os opdateret på den aktuelle børnegruppe, så vi formår at skabe konstruktive ændringer ved behov. Denne opdatering kræver en stor grad af team- og forældresamarbejde.

Når vi oplever en bekymring for et barns trivsel, vil forældrene være de første, vi går i dialog med. Vi må sammen sætte fokus på barnets trivsel, både i institutionen og hjemme, måske i et tværfagligt samarbejde. Der kan være brug for en særlig indsats, som piktogrammer, en pause, hvor barnet kan slappe af og er glad for at være, sansestimulerende redskaber eller aktiviteter, eksempelvis massage, kuglepuder/dyner eller andet, der gør, at barnet kan deltage i aktiviteter/lege med de andre børn.

I Mælkevejen/Helgesvej tilrettelægger vi et pædagogisk læringsmiljø for de ældste børn i børnehaven, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen og forbereder børnene bedst muligt på at begynde i skole. Vi tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan og de 8 kompetenceområder, som Vejle Kommune har udarbejdet for daginstitutioner.

Vi arbejder med følgende kompetencer:

• At børnene øver sig i at være selvhjulpne
• At børnene øver sig i at indgå i relationer og fællesskaber og øver sig i at forstå de sociale spilleregler. Vi ønsker her, at børnene får gode oplevelser og erfaringer med at deltage i børnehavens fællesskaber, så de dermed får positive forventninger til de sociale fællesskaber i skolen
• At børnene øver sig i at være robuste og forandringsparate
• At børnene øver sig i at have en vis selvkontrol
• At børnene får mulighed for i legen at lære sig selv og andre at kende

I Mælkevejen/Helgesvej kalder vi gruppen for kommende skolebørn i børnehaven for ”ældstegruppen”. For at skabe en vellykket overgang er vi meget optaget af, hvordan vi skaber et pædagogisk læringsmiljø, hvor børnene får muligheder for at deltage i sociale fællesskaber samt opleve de udfordringer, der opstår heri. Med udgangspunkt i børnenes børnehaveliv og leg vil vi nedenfor beskrive nogle temaer som vi sammen med børnene øver os på - på en sjov og legende måde:

I forbindelse med den gode overgang fra børnehave til skole har vi et tæt samarbejde med vores nærliggende skole, Vejle Midtby Skole. Hvert år arrangerer skolen en besøgsdag for alle daginstitutioner i distriktsområdet til fælles leg og rundvisning. Her ønsker vi, at børnene oplever skolen og danner nye relationer, som kan virke genkendelige, når de starter i skole.

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Vi inddrager lokalmiljøet i vores pædagogiske praksis og læringsmiljøer. Parker og legpladser i området og skoven ved Uhrhøj, hvor vi leger og øver os motorisk, får naturoplevelser og relations kompetencer. Vi går ned i engene eller på boldbanen, leger og bevæger os, får forskelige oplevelse med vand og natur. Vi kan også gå på ”bytur”, se på skulpturer og hvad vi ellers bliver optaget af.

Ser vi, at der er håndværkere, der er i gang ude på vejen, går vi ud, kigger og snakker om, hvad de laver og hvilket arbejde de har. Spinderihallen ligger lige ved siden af og der kommer vi og ser museet eller deltager i aktiviteter der.

De næste 6 læreplanstemaer kan og skal ikke ses som enkeltstående emner, men som en helhed og altid i en sammenhæng med det pædagogiske grundlag. Temaerne vil påvirke hinanden og er en del af et bredt læringsbegreb, hvor børn lærer på mange forskellige måder. Det vil under de enkelte temaer være eksempler på, hvor der arbejdes på tværs.

Barnets alsidige personlige og sociale udvikling er tæt knyttet til hinanden, derfor har vi valgt at beskrive
dem sammen
Børns sociale udvikling foregår i fællesskaber. I legen udvikler børn sociale handlemåder og muligheder for at kunne deltage i fællesskabet. Børnene finder ud af, hvor de hører til og hvad de kan bidrage med. De udvikler empatiske evner og lære forskellige måder at være på. Når de bliver anerkendt og set, lærer de at være en del af det store fællesskab, at kunne bidrage. De hører til og føler sig værdifulde. Dette at vi er forskellige og kan bidrage med dette ind i fællesskabet. Idet den voksne sætter lys på det, der lykkes for barnet, så oplever de også at turde at være en del af fællesskabet. De oplever sig selv som betydningsfulde og at få medindflydelse.
Som der står under institutionens pædagogiske grundlag, er det de voksne, der skal udvikle de gode læringsmiljøer for børnene. Dette betyder, at børnene får mulighed for at indgå i sociale fællesskaber, hvor de lærer om og udvikler empati og relationer både til børn og voksne. De voksne skal være de gode rollemodeller og vise vejen for børnene og guide dem i forhold til, hvad de har brug for i legen.
Det er vigtigt, at de voksne er nærværende, tydelige og rummer de enkelte børn. De skal se og prøve at forstå børnene og deres initiativer og intentioner. Den voksne skal udvise omsorg og vise børnene, hvordan man sætter sig i en andens sted og prøve at forstå deres følelser.
For at blive til og dannes som mennesker har vi brug for at blive anerkendt af andre og anerkendt for den vi er og ikke kun for det vi kan. At møde barnet i dets nærmeste udviklingszone – hvis barnet eksempelvis ikke helt har lært at gynge endnu, skal det have hjælp til at turde – føle sig tryg ved at komme ud på gyngende grund med den voksne som motivere på en anerkendende og støttende måde. At sætte lys på det, som barnet allerede kan og bruge det som springbræt til en ny udvikling.
Dette betyder, at den voksne må give barnet rum og tid til at mestre udfordringer som at tage tøj på og af, selv kravle op til puslebordet, blive renlig, spise og meget mere. Så barnet øver sig på og opnår at kunne klare livets udfordringer, at udvikle robusthed. Den voksne må sætte rammer op som er forudsigelige og genkendelige med gode rutiner. De må støtte børnene i et varieret følelsesliv – at kunne rumme vrede, ked afhed, glæde, jalousi eller frygt.
De voksne må følge med i børnenes lege og fællesskaber, både på afstand og tæt på i legen. Det er tæt på børnenes legeliv, at vi finder ud af, hvad der sker i leg og relationer.
Når vi arbejder med relationspædagogik – så viser vi glæde og interesse for barnet, ser barnets initiativ, taler med barnet om det, som det er optaget af, giver barnets oplevelser opmærksomhed, guider og vejleder barnet.

Eksempel fra vuggestuen – de er meget udenfor og har indrettet legepladsen med små afgrænsede læringsmiljøer, hvor de voksne får mulighed for at være nærværende og undersøgende. De går ind i børnenes leg f.eks. i sandkassen, forstør og udvider børnenes egne initiativer. Der holdes små samlinger med kendte sange, hvor det enkelte barn og gruppen bliver motiveret ud fra børnenes nærmeste udviklingszone og sociale kompetencer.

Sprog er kommunikation af mening og bidrager til at børn kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer i hjemmet og i daginstitutionen. I daginstitutionen foregår sprogtilegnelsen i sociale fællesskaber med børn og det pædagogiske personale. Det er centralt for sprogtilegnelsen, at den finder sted i et sundt og godt sprogmiljø. Et godt sprogmiljø er et læringsmiljø, hvor de voksne fungerer som sproglige rollemodeller for børnene og arbejder kvalificeret med at understøtte alle børns kommunikative og sproglige interaktioner i forskellige meningsfulde sammenhænge i alle hverdagslivet situationer og sammenhænge. Det er af stor betydning, at alle børn får erfaring med at sætte ord på tanker, følelser, behov og ideer i sociale fællesskaber.

Betydningen af den fælles opmærksomhed
Den tætte voksen-barn kontakt er en afgørende forudsætning for udvikling af barnets sprog. Børns sprogtilegnelse fremmes i læringsmiljøer hvor den voksne er nærværende, indlevende og opmærksom på at understøtte og spørge ind til de ting børnene viser og fortæller, at de er optagede af. Den fælles øjenkontakt og opmærksomhed rettet mod barnet og det, der for barnet er meningsfuldt er betydningsfuldt for sprogtilegnelsen.

Sprog i Mælkevejen/ Helgesvej
I Mælkevejen/ Helgesvej er børnene en del af et stærkt sprogligt læringsmiljø.
Vi sætter rammerne, hvor sproget som læring bliver en leg, der giver børnene lyst til at udfordre sig selv og deres sproglige kompetencer. Vi er klædt fagligt på til at være stærke sproglige rollemodeller for børnene. Vi sætter ord på praksis, inviterer børnene til dialog og skaber sproglige deltagelsesmuligheder for alle børn. Ved at tage udgangspunkt i legen og en åben, nysgerrig og legende tilgang til børnene bidrager vi aktivt til at styrke deres ordforråd, sprogtilegnelse, udtale og sætningsdannelse, i en sammenhæng, de oplever som meningsfyldt.

Leg og sprog
I legen er der særlige gode betingelser for børns sprogtilegnelse. Legen er vigtig for børns nonverbale og verbale kommunikation og en øvebane for sprogtilegnelsen. Legen er drevet af lyst og meningsfuldhed og herigennem øver børn sig i at udtrykke sig og at sige til og fra.
Vi skaber rammer for, at alle børn kan være deltagende i legefællesskaber. I nogle tilfælde deltager vi aktivt i legene for at skabe deltagelsesmuligheder for de børn der har brug for ekstra støtte. Ved at komme tæt på legen får vi indsigt i legens indhold, hvilket danner afsæt for meningsfulde sproglige interaktioner/ samtaler med børnene.


Sproglige læringsmuligheder i hverdagens rutiner
Vi har et særligt fokus på hverdagens rutiner, som f.eks. middagsmåltidet, der er en af de daglige tilbagevendende pædagogiske rutiner, vi alle deltager i. Her får børnene mulighed for at være aktive deltagere i både samtalerne og samarbejdet i at få maden på bordet og serveret. Børnene får igennem deres aktive deltagelse styrket deres aktørposition, selvdannelse og handleevner. Derudover giver det dem nye færdigheder, erfaringer og kompetencer under måltidet.
Igennem en kontinuerlig fælles opmærksomhed på sprogliggørelse af de faste rutiner opnås gode betingelser for at alle børn kan komme til orde og bidrage til samtaler ud fra deres sproglige kompetencer. Med udgangspunkt i sproget, kan vi her være med til at støtte det enkelte barn ud fra dets nærmeste udviklingszone. Vores indgående kendskab til det enkelte barn gør, at vi ved, hvordan dets kompetencer bedst kommer til udtryk og herved kan vi støtte det i at kunne bidrage aktivt til det sproglige fællesskab.

Tematisk sprogarbejde
Vi arbejder struktureret med udvalgte sproglige områder med afsæt i udvalgte temaer. Igennem hele året arbejder vi med forskellige temaer, i en sammenhæng med årstiden, traditioner og kulturen bag. Det strukturerede tematiske arbejde bidrager til at børnene udvikler deres ordforråde, opnår et mere varieret sprog, og giver anledning til at gå i dybden med særlige emner. Det sproglige arbejde er genkendeligt igennem hele huset og på tværs af alle aldersgrupper. Vores tematiske sprogarbejde er udarbejdet i fællesskab, og giver alle børn mulighed for at deltage på lige vilkår. Vores fokusord er et eksempel på hvordan hele huset arbejder ud fra et fælles mål, men hvor gruppen og særligt pædagogen har mulighed for at differentiere læringen. Ved hele tiden at give børnene nye redskaber og viden er vi med til at udfordre dem, og deres kompetencer, så de bliver nysgerrige og får lyst til at lære nyt.

Indretningens betydning for sproget
I Mælkevejen/ Helgevej møder børnene en bred vifte af sprogligaktiviteter og læringsmuligheder. Vi har indrettet daginstitutionen så børnene har adgang til at kunne fordybe sig i bøger, fortælle eventyr og spille spil i institutionens læserum. I værkstedet kan børnene lave tegninger og øve skrift og andre udtryksformer. Vi har et bredt fokus på at inddrage børnene i leg, aktiviteter og rutiner, hvor vi naturligt tænker sproget ind. Vi inviterer til samtale, understøtter udtale og sætningsdannelse og introducerer til nye begreber og udtryksformer som skrift-, symbol- og billedsprog i sammenhænge der giver mening for børnene.

I det følgende er der praksis eksempler på, hvordan der arbejdes med sprog i vuggestuen:

• Vi arbejder med fokusord og historiefortællinger hver dag. Vi kan hører, at børnene kan genkende og benævne ord og koble det til fortællinger – f.eks. De tre bukkebruse, hvor vi åbner en kuffert med en ged. - På stuerne har vi billeder/piktogrammer på døren af de overgange, børnene oplever i løbet af en dag og sætter ord på det vi gør og skal og gentager det. Dette sætter en sprogudvikling i gang med ord, sammenhænge og dialog
• Der bliver sat billeder op af de aktiviteter, der er om formiddagen, så børnene også her kan genkende ord og ved, hvad der skal ske
• Til samling arbejder vi med Hit med lyden og vi arbejder med vokalerne og der er fokus på bogstavets navn, lyd og dyr. Hvert dyr har sit eget hus – i Egon Egerns hus er der nødder/agern og en bold. Det er vigtigt at understøtte ord og sætninger visuelt

Et eksempel fra vuggestuens praksis fra samling med Hit med lyden:

Vi starter med at synge navnesangen med børnenes navne samt det dyr, vi skal have med til samling. Herefter siger børnene godmorgen til Anton Abe – vi snakker om Antons lyd og om hvad han har på, hvor han bor og hvad han godt kan lide at spise. Vi har små stykker frugt, som vi kan give Anton og snakker om frugt og farver. Til sidst synger vi Anton Abe sangen og siger godnat til ham og lægger ham tilbage i kassen.

I Børnehuset Mælkevejen/Helgesvej, ønsker vi, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale verden. At de oplever glæden ved, at være i bevægelse og at de får accept og forståelse for deres egen krop gennem den fysiske aktivitet. Børn bruger deres krop og bevægelse til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt til andre.

Kroppen:

Børn skal have mulighed for at lære gennem kroppen og mulighed for at bruge den. De skal lære at mærke, hvem de er og hvad de kan og tør. Der skal være en læringsmiljø, der giver plads til at børnene kan udforske verden gennem deres krop og få erfaring med sig selv og andre. Det er igennem motorisk aktivitet, at børnene udvikler sig og får lyst til at lege. Vi sætter fokus på den legende tilgang og glæden ved at bevæge sig.

Sanser:

Der skal være rum til, at børnene får mulighed for at bruge alle deres sanser og sætte deres følelser og kropslige fornemmelse i spil. At kunne mærke sig selv, både i aktiviteter der er i høj aktivitet og dem, som er mere i ro.

Rutinerne – vi understøtter børnene i det, de selv kan og hjælper dem til at opnå nye færdigheder. Det kan være alt det, som sker i rutinerne hver dag – at tage tøj på og af, spise selv, dække bord, servere mad til de andre børn, kravle op i krybben eller på stolen, de store hjælper de små. Det kan også være leg på legepladsen eller i tumlerum/salen

I løbet af en dag stimuleres børnenes motorik og sanser både i hverdagens rutiner og i mere planlagte aktiviteter. Det kan være:

• stopdans, motorikbane, sanglege
• ture ud af huset til skoven, parker, legepladsen
• samarbejde med et nærliggende plejehjem
• sang og leg og sansning i garderoben, ved bordet til spisning, på badeværelset

Et eksempel fra praksis er samarbejdet med plejehjemmet, hvor børn og ældre og en fysioterapeut har lavet gymnastik og sanglege sammen en gang om ugen. Her indgår ikke kun krop og bevægelse, men også musik og sang, relationer, samarbejde, selvværd, sprog.

Et andet eksempel fra vuggestuen er, hvor børnene får mulighed for at være meget på gulvet, hvor de kan tumle og bruger krop, hænder og fødder til at føle og udforske.

Et sidste eksempel er, når børnene er i salen/tumlerummet og leger. Her øves både vilde og stille lege, stopdans og afslapning med stille musik. Her øver børnene sig også på at lytte, vente, overvinde sig selv, tage hensyn til andre.

Der er både kognitive, kreative, motoriske, psykiske og sociale effekter ved at være i naturen. Børnene får mulighed for at være i, sanse og opleve alle årstider, i al slags vejr og forskellige landskaber. Vi ser naturen som et eksperimentarium og legerum, som vækker børnenes interesse og nysgerrighed. Vi kan tage ud for at være i naturen, men vi kan også tage den med ind på stuen. Vi kan vise børnene og fortælle om, hvordan vi passer på dyr og planter. Det kan også være at genanvende og konstruere de ting, vi kan finde i naturen altså at vise børnene, hvordan vi kan bruge naturens ressourcer.

Udelivet og rummet giver plads til bevægelse, sansning, fantasi og kreativitet – og mange forskellige lege som de mere vilde, rollelege og ro og fordybelse i små kroge udenfor. Der er højt til loftet og bedre plads til mange lege på samme tid. Der er færre konflikter og mulighed for, sammen med den voksne, at danne nye relationer eller være i dem, vi kender. Det ligger op til sanseoplevelser som følgende:

• vi kan lytte til de mange lyde på og omkring legepladsen og når vi er på tur i skoven
• vi kan ”studere” insekternes liv på insekthoteller eller i jorden
• vi kan ligge i græsset med lukkede øjne, lytte og mærke og røre ved sand, jord, planter og mærke det mod huden
• dufte til blomster, luften, regn og mærke den i ansigtet eller solen, som varmer

Science handler om at være undersøgende både ude og inde. At eksperimentere med naturelementer – vand, sand og træer – lave sandkager eller figurer og se, hvad der sker, når der kommer vand eller regn. Kigge på og mærke insekter, rengorme eller snegle – hvorfor er det slimet eller stikkende. Hvorfor kommer der rengbuer, hvorfor kan man se månen om dagen. Vi skal møde børnene i deres undren, lytte til dem og følge med på opdagelse sammen med dem. Svarer på spørgsmål og stille dem. Vi bruger bøger, billeder, ipads, go-pro kamera.

Eksempelvis har vi i en periode haft særlig fokus på vilde haver, insekter, krible – krable, skoven og andre fænomener i naturen. Vi har sået vilde planter fra frø og set det vokse op, studeret og talt om insekterne i de vilde planter, lavet insekthoteller og andre eksperimenter.

Et andet eksempel er, når der bliver lavet bålmad. Her er de voksnes fokus rettet flere steder hen – dette at lave mad over ild, at samarbejde, hjælpe hinanden, at kunne vente, at være stærk, når der skal slæbes brænde.

Det er de voksne, der sammen med børnene, må skabe kulturelle fællesskaber. Der skal være mulighed for at børn oplever forskellige kunstarter i form af musik, sang, dans, drama, læsning, kreativværksted og prøver at udfolde sig via alle kunstarter, både med kroppen og sindet. De skal få lov til at mærke med kroppen f.eks. hvordan musik kan påvirke dem og deres følelser. Jo mere børn får lov til at opleve og afprøve, jo flere erfaringer får de, som de kan drage nytte af senere i deres liv.

Læringsmiljøet skal opfordre børn til at have forståelse og respekt for egen og andres kultur. De skal lære at være hensynsfulde over for hinanden og acceptere hinanden som dem de hver især er. Der skal være mulighed for at børn udvikler evner til at begå sig i samfundet på en etisk ordentlig måde. Vi ønsker at lære børnene respekt og forståelse for forskelligheder, vi mennesker og kulturer imellem. Derigennem hjælpe dem til at udvikles til hele, nysgerrige og tolerante mennesker, hvor der netop er plads til forskellig levevis, familieformer og nationalitet.

I Mælkevejen/Helgesvej vil vi være med til at stimulere børns fantasi, kreativitet, nysgerrighed og deltagelse. Dette vil vi bl.a. gøre gennem kulturelle og æstetiske oplevelser, som kan være med til at aktivere børns sanser og følelser og hjælpe dem til at udtrykke sig på mange forskellige måder samt understøtte dem i bedre at forstå deres omverden.
Vi ønsker også at give børnene mulighed for at få viden om og deltage i kultur, historie og kunst. I praksis viser det sig på følgende måde:

• tur til biblioteket, hvor vi ser på kunst undervejs
• vi udstiller de ting, børnene laver, så forældrene har mulighed for sammen med deres barn at se, hvad vi laver
• vi er åben over for andre kulturer, og ser positivt på at børnene kommer fra forskellige kulturer. Der er et samarbejde mellem forældre og institution i forhold til kultur og traditioner
• vi vægter traditioner så som påske, jul, fastelavn, sommerfest, osv. højt. Det gør vi med historiefortælling, sang, udklædning, kreative produktioner, spiser mad som hører sig til de forskellige begivenheder og inviterer børnenes familier ind for at se, hvad vi arbejder med
• vi præsenterer også børnene for forskellige madkulturer
• får mulighed for at lege og være kreative på samme tid - at lege med forskellige materialer, indtil de finder ud af, hvad de kan bruges til eller opdager andre måde at gå til dem på
• de får mulighed for at opleve sang og musik. Vi synger selv, både børn og voksne og lytter til musik, historier og eventyr. Vi hører forskelligt musik, fra f.eks. de forskellige kulturer børnene kommer fra
• læse i bøger, klæde sig ud osv. Det gør vi ved at gøre det tilgængeligt, så børnene selv har adgang til diverse materialer og legetøj. Der skal være mulighed for at være kreativ, materialerne skal stå fremme og indbyde til leg. Bøger og musik skal også stå fremme, så børnene bliver nysgerrige på at bruge det

De voksne er rollemodeller, går foran og gør plads for deltagelse for alle børn. De bliver nysgerrige på, hvad der optager børnene og tager derefter udgangspunkt i dette og vælger den legende tilgang og interessen for børnene spor/perspektiver, når vi tilrettelægger temaer om kultur og fællesskaber

I Mælkevejen/Helgesvej arbejder vi løbende og systematisk med evaluering af den pædagogiske praksis og de pædagogiske refleksioner.

Evalueringen skal være en del af den pædagogiske proces – at inddrage dokumentation og teori og på den måde se, hvad og hvordan det virker. At være undersøgende og reflekterende for at se sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes trivsel og udvikling.

På personalemøder trækker vi enkelte spørgsmål ud fra KIDS materialet, efterfulgt af dialoger med henblik på om der er noget der kalder på vores opmærksomhed. 

Vi anvender redskabet fra KIDS, hvor vi gennem spørgsmål skal evaluere os selv på en skala og justere praksis hvis vi scorer for lavt på kvaliteten. 

Vores ressourceteam som er sprogansvarlige og AKT ansvarlige bruger også KIDS når de giver sparring på praksis.

Læreplanen er et arbejdspapir som danner grundlaget for den pædagogiske hverdag med børnene, som vi løbende må evaluere på sammen med forældrebestyrelsen. Den tages fast op hver 2.år, med særlige temaer, vi har været optaget af, f.eks. legen. Der vil også løbende til bestyrelsesmøde være små oplæg og samtale om læreplanen.

Relationspædagogik

Relationspædagogikken bygger på, at vi bliver til i samspil med andre – vi skaber os selv og bliver til sammen med andre – og det vil sige at blive mødt og anerkendt af en anden. Børn lever op til vores forventninger, både de positive og de negative, så den voksne må være ansvarlig for relationen ved at vise omsorg for barnet og være anerkendende og støttende.

ICDP har 8 samspilstemaer:

Den følelsesmæssige dialog

• vis positive følelser – vis du er glad for barnet
• juster dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ
• tal med barnet om de ting, det er optaget af - inviter til samtale, lyt og svar og prøv at igangsætte en følelsesmæssig samtale
• giv barnet anerkendelse for den, det er

Den meningsskabende dialog

• fang barnets opmærksomhed – hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, så I får fælles oplevelser af ting i omgivelser/hverdagen
• giv mening til barnets oplevelser ved at beskrive fælles oplevelser - fasthold barnets opmærksomhed – vis følelser og entusiasme
• forbind barnets oplevelser – uddyb og forklar

Den guidende/vejledende dialog

• hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser på en positiv måde – ved at vejlede, vise positive alternativer og planlægge dem sammen. Fortæl barnet, hvad det må og skal. Trin for trin